KORT NYT
 
14. September 2010
MLFs ørreddage 2010
Morsø Lystfiskerforening afholder den 25 -26. september 2010 sin store konkurrence "MLFs ørreddage". Starten går lørdag kl. 05.00, og der sluttes søndag kl. 15.00. Førstepræmien har en værdi af 6.000 kroner, og der er en samlet præmiesum på over 23.000 kroner. Hent foreningens plakat om arrangementet HER - og læs alt om regler, tilmelding, pris og meget mere på www.morslf.dk.

13. Maj 2010
Husk geddedagen søndag
Søndag den 16. maj afholdes Thylands Lystfiskerforenings årlige og traditionsrige geddedag ved Førby Sø.

12. Maj 2010
Nyt online magasin
Synes du, at det er fluefiskerne, der bliver forkælede hele tiden? Er det på tide, at de, der dyrker, spinne- og medefiskeri efter rovfisk, også får mulighed for at svælge i spændende artikler, nye fisketeknikker, fede fotos, videoklip og masser af lækkert grej? Så er Top Predator (www.toppredator.dk) sikkert noget for dig. Top Predator er et helt nyt website, der tager kærlig hånd om den omsorgssvigtede spinnefisker. Her er wobler, jerkbait, jigs og agnfisk stuerene ord, og hver uge kommer der adskillige nye artikler og indlæg indenfor følgende kategorier: - Gedde, aborre, sandart - Kystfiskeri efter havørred m.m. - Laks og havørredfiskeri i ferskvand. Desuden laves store dybdeborende temaer om forskellige fisketeknikker og agn. I øjeblikket er der temaer om fiskeri med jigs i både fersk- og saltvand og om børsteormes sværmning på kysten. Der ud over er der masser af instruktive og sjove videoer om fiskere og fiskeri. Det bedste af det hele er; at det alt sammen er ganske gratis... men til gengæld er der en webshop tilknyttet sitet. Den finder du på adressen www.shopmichaeljensens.dk - og her er der gode åbningstilbud - ligesom åbningen af Top Predator og webshoppen fejres med 10 pct. rabat på alle varer i shoppen frem til 23. maj. Alt hvad du skal gøre er at indtaste følgende kode, når du handler i shoppen: Thylands 4-10.

12. April 2010
God dag ved Storåen!
Den 8. april forsøgte Mads Kjærgaard, om han også i år kunne fange en lækker laks i Storåen under HOF (Holstebro og Omegns Fiskeriforening). Sidste år fiskede han med spinner - i år prøvede han med flue. Klik ind under Fotos og brug nederste link til Fangstrapporter. Så kan du læse og se, hvordan det gik..

24. Oktober 2009
Nu med fangstrapporter!
Hjemmesiden har fået en inspirerende tilføjelse: fangstrapporter. Du finder dem nederst under menupunktet Fotos. På knappen står der Fangster. Der kommer uden tvivl flere ... - dels har jeg indlæg liggende, dels får du sikkert selv lyst til at indsende en lille beskrivelse og nogle billeder.

1. September 2009
Fælles fisketur
Sæson 2009-2010 er i gang. Det markeres bl.a. ved at gentage sidste års succes med fælles fisketur. Det sker lørdag den 3. oktober. Læs hele programmet ved at klikke på billedet til venstre - det er fra sidste års fisketur - eller rettere: fra det, der fulgte efter ... Så får du et A4-ark som pdf-fil med hele teksten og med flere billeder.

9. August 2009
Fra Udspring til Udløb
I dagene 14.-16. august 2009 afholdes for 9. gang Karup Å Fiskekonkurrence - "Fra Udspring til Udløb".
Overskuddet fra fiskekonkurrencen 2009 går ubeskåret til vandløbsrestaurering langs Karup Å. Karup Å Sammenslutningens vision er at havørrederne er selvproducerende i løbet af nogle år.
Aktiviteter som spisning og indvejning samt præmieoverrækkelse m.m., finder sted ved Trevad Ørredpark, Møllevej 1, 7800 Skive, der ligger mellem Hagebro og Skive. Lørdag d. 15. kl. 08.30 er der introduktion til åen og gennemgang af fiskemulighederne i Karup Å systemet. Information om overnatningsmuligheder samt tilmelding til introduktion af åen til 20 97 59 95 eller infokarupaa@gmail.com.
Der er i år præmier for over 75.000 kr.
Mere information om fiskekonkurrencen fra ”fra Udspring til Udløb” 2009 på www.karupaa.dk.
Hemtplakaten som lavopløst pdf-fil i A4-format ved at klikke på mini-plakaten til venstre for denne tekst.

10. Juli 2009
Endnu en billedserie
Nu er den anden billedserie lagt på siden. Det er billeder fra Storå (Bromølle Å) indsendt af Bent Holm Pedersen. Klik på knappen "Fotos", så får du en oversigt med et tema-foto for hver serie - og nu er der altså to serier at vælge imellem ... Klik på et mini-billede for at se det i større udgave. Klik på højre eller venstre side af et billede i serien, der popper op, for at bladre frem eller tilbage i serien. Alle billeder til disse små serier redigeres først for lys, kontrast, farvemætning med videre. Menu-serierne bliver mere omfattende, og de er ikke færdige endnu, men bare rolig: de kommer!
Webmaster

4. Juli 2009
Billedserie
Nu er den første billedserie lagt på siden i ny udgave. Det er billeder fra Geddedagen 2009. Klik på knappen "Fotos", så får du en oversigt - med foreløbig kun denne ene serie ... Klik på et mini-billede for at se det i større udgave. Klik på højre eller venstre side af et billede i serien, der popper op, for at bladre frem eller tilbage i serien. God fornøjelse!
Webmaster

21. Juni 2009
Profil-billede til forum
Et eller andet sted er der vistnok fejl i koden, der skulle give mulighed for at uploade et profilbillede, såvel fra din egen maskine som fra URL. Men den tredje og sidste mulighed virker (det er den nederste rubrik på din profilside). Du skal altså have dit jpg-billede (max. 80x80 pix. og max. 6 KB) liggende på en server og bruge linket til dét billede. Det kan godt være et billede på vores egen server, men det skal overholde max.-grænserne, og du skal kende den nøjagtige adresse til billedet. Kan du ikke hitte ud af det, så send dit billede til mig, og jeg skal gerne hjælpe med at uploade billedet i korrekt format og give dig en tilbagemelding om, hvad det korrekte link er, så du kan opdatere din profil med et billede.

20. Juni 2009
"Sommerafslutning / efterårsopstart"
Da flere af husets faste brugere enten er til Sct. Hansbål, eller er bortrejste, har vi valgt at udskyde sommerafslutningen til at blive en efterårsopstart tirsdag d. 1 september. Her vil vi starte efterårssæsonen med grill og hyggeligt samvær med skrøner fra sommerens fiskeri i ind- og udland. Vel mødt!!

11. Juni 2009
Værs'go'! Så er det næste store skridt taget. Der er lavet en menu, og adskillige links går til færdige sider. På de sider, der endnu ikke er færdige, finder du et billede, der har med emnet at gøre.

8. Juni 2009
Bemærk kalenderen her på forsiden. Den giver de vigtigste datoer for sommeren, hvor klubben traditionelt kører på lavt blus. Der er medtaget datoer for to bestyrelsesmøder. Har du noget, du synes, bestyrelsen skal tage sig af, er det en god ide at kontakte formanden i så god tid før mødet, at han kan få dine ideer med på mødets dagsorden.

7. Juni 2009
Nu er der trukket en streg i sandet, og de første dele af Thylands Lystfiskerforenings hjemmeside i ny udgave er lagt på nettet.
Når du kigger dig omkring, vil der være ting, du savner i forhold til den gamle udgave.
Der vil også være ting, du kan genkende.
For eksempel siderne med "Under construction ...".
Nogle af bestyrelsesmedlemmerne har sendt stof, både i form af tekster og billeder.
Disse ting vil finde deres plads på hjemmesiden i løbet af de kommende dage.
Hvis du selv som medlem af foreningen har noget at bidrage med, er du velkommen til at maile mig det.
Se adressen under menupunktet "Kontakt".
Det kan være alt lige fra et enkelt billede af din lækreste fangst til en billedserie fra en herlig fisketur - gerne med et par ord til.

Med venlig hilsen
Leif Damsgaard Jensen
Webmaster
 


8. September 2007
Aktivitets kalenderen for første del af vinterhalvåret kan ses under aktiviteter..

2. September 2007
Der er blevet lavet et fotoalbum, som alle kan registrere sig til, og uploade deres billeder.
For at komme til det trykker man bare på billeder i menuen.

1. September 2007
Husk at vi har åbent hus idag, mellem 13 og 17
Kom forbi Torne Allé og se vores klubhus..

31. August 2007
Så kom noget der ligner den endelige side op og igang.
Der er selvfølgelig en del ting der stadig skal gøres færdig, men det vigtige er på plads.
Nu kan alle få en oversigt over hvad fiskevand vi har, og hvor vi ellers må fiske.