Regler og banktilmelding

Sådan gør du for at deltage i konkurrencen:

  1. Du betaler 150 kr. for at deltage i konkurrencen ved bankoverførsel til Thylands Lystfiskerforenings konto. Regnr. 9070 og kontonr. 4480234982 eller mobilepay ved kasserer Mads Kjærgaard på telefonnummer 61753648.
    HUSK at skrive navn og adresse i kommentarfeltet, så vi kan se, hvem der har betalt. Så deltager du også i lodtrækningerne om fine præmier, der bliver udtrukket på bankoverførslerne og konkurrencebeviserne købt i butikken.
  2. Du udskriver en kvittering på din bankoverførsel, som du skal bruge ved indvejning.
  3. Du tager ud og fisker.

Regler og program for konkurrencen:

  • Konkurrencen starter lørdag den 7. april kl. 05.00 og slutter søndag den 8. april kl. 16.00.
  • For at være med i konkurrencen skal du betale 150 kr. ved bankoverførsel til regnr. 9070 og kontonr. 4480234982 med angivelse af navn og adresse i kommentarfeltet. Dokumentation (d.v.s. et udskrift af overførslen med navn og adressefor indbetaling på vores bankkonto) medbringes og er en forudsætning for at deltage i konkurrencen og for at få indvejet fisk. Sidste frist for betaling for bankoverførsel er onsdag d. 4. april og Mobilepay fredag d. 6. april.
  • Du må kun fiske i Limfjorden. Fra Aggersundbroen til Oddesundbroen.
  • Du må kun fiske med 1 stang af gangen og der må fiskes fra land eller vadende.
  • Kun fangst af havørreder og laks deltager i konkurrencen. Husk de gængse mindstemål, havørred 40 cm og laks 60 cm.
  • Du skal have gyldigt statsfisketegn og udskrift af bankoverførsel for at deltage.
  • Der vil være præmier til de 10 størst fangede fisk af førnævnte arter. Vinderfisken er den tungeste fisk. Ved vægtlighed er korteste fisk vinder. Hvis der heller ikke her kan findes en vinder, er det først indvejede fisk, der vinder.
  • Hver deltager kan kun deltage med 1(én) havørred eller laks i konkurrencen. Indvejede fisk kan dog under hele konkurrencens forløb erstattes af senere fangster.
  • Indvejning sker ved Thylands Lystfiskerforenings klubhus på Tornalle 4 i Thisted i de nedenstående indvejningstider.
    Der skal forevises gyldigt udskrift af bankoverførslen ved indvejning. Ved indvejning må fisk IKKE være renset! Er der tvivl om hvorvidt en fisk har været nedfrosset eller fanget på anden ikke reglementeret måde, vil den indvejningsansvarlige til hver en tid kunne diskvalificere fisken. Præmieoverrækkelsen er umiddelbar efter sidste indvejningstid.
    Indvejningstider:
    Lørdag kl. 10-11, 16-17 og 20-21. Søndag kl. 8-9 og 14-16
    Ved hver indvejning har vi kaffe på kanden og der er mulighed for at købe øl og sodavand.
    Ved indvejningen søndag fra kl. 8-9 har vi gratis rundstykker og kaffe på kanden. 
    Ved indvejningen lørdag kl. 10-11 og igen kl. 16-17, og den sidste indvejning søndag kl. 14-16 vil der også være mulighed for at købe pølser og brød.
  • Der vil blive udtrukket 8 fede præmier på bankoverførslerne og konkurrencebeviserne købt i butikken. Præmierne kan kun modtages ved personlig fremmøde ved sidste indvejning. Overskydende præmier vil blive brugt som præmier til fremtidige konkurrencer i Thylands Lystfiskerforening.
  • Alle spørgsmål vedr. konkurrencen rettes til Jeppe Grynderup på tlf. 60600730.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *