Fællesbrev til medlemmer af Thylands Lystfiskerforening.

Kære alle.

Så er det ved at være efterår og å-sæsonen er snart forbi. Slutdatoen er lidt forskellig fra å til å. Og hvordan har fiskeriet så været? Ja her, som i mange andre af livets forhold, kan man vel sige at flid er blevet belønnet. Dem med de mange fisketimer har fået de fleste fisk..

Tilbage er så gedderne i vore søer og havørrederne i fjorden. Og her er positive rygter. Fra sædvanligvis velunderrettede kilder forlyder at der er rigtig mange havørreder i fjorden. Så det er med at komme derud, inden det bliver alt for koldt.

Et godt sted at starte kunne være lørdag den 21. oktober kl. 08.00 hvor der er kaffe og rundstykker i klubhuset. Herefter er der fiskeri i fjorden og kl. 18.00 spiser vi stjerneskud i klubhuset med efterfølgende hygge.

Prisen for rundstykker og alm. stjerneskud er kr 140,00. Skal man have det store stjerneskud bliver prisen 175,00. Tilmelding senest tirsdag den 17. oktober i klubhuset, eller ved indbetaling med mobilepay på 60636482. Kom frisk med, det plejer at være megahyggeligt.

Årets el-fiske, hvor vi prøver at lægge grunden til et endnu bedre fiskeri i vore vandløb og fjorde, er 5. og 19 november med start fra Kåstrup bro kl. 08.00. Kontaktperson ang. elfiske er Bo Poulsen 21616813. Det er altid en oplevelse at se de store havørreder i fuld brudedres, og arbejdet med flkåder og appatatur er noget nemmere, når der er mange hænder…

Juleafslutning med æbleskiver m.m. er den 19. december.

De bedste hilsner,

Thylands Lystfiskerforening.

Mads Kjærgaard

Dette indlæg blev udgivet i Klubnyt. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *