Elfiskeri 25. november 2012

Så blev årets sidste elfisketur overstået i blæst og slud – humøret var dog, som sædvanligt, højt. Det startede godt ved Kåstrup Bro, hvor de første pæne fisk røg i gummibåden… Så gik det ellers nedover, og da vi nåede Tagmarken havde vi 6 hanner og 6 hunner..

Efter det klassiske traktement – Tommy “Bager”´s hjemmekogte klejner og hjemmebagte vanillekranse / wienerbrød i metervis og en enkelt whisky – gik turen nedover, og det var sløjt… der var ikke mange fisk på stykket, og da vi nåede T-krydset, tænkte de fleste nok, at det var så det…

Vi var ikke mere end lige ude i krydset før der dukkede en kæmpefisk op: ca. 95 cm – den største i årevis!! Spørgsmålet er nu: Havørred eller forvildet laks??? (giv dit bud / svar følger forhåbentlig, når Bo kommer hjem fra dambruger Kurt i Klosterheden – her vil vi også få vægten på fisken)

Alt i alt gav turen 23 fisk: 8 hanner med den største (forhåbentlig) på ca 95 cm, og næststørste et pragteksemplar på 75 cm. De øvrige lå jævnt fordelt mellem 40 og 55 cm.. De 15 hunner havde en pæn gennemsnitsstørrelse med de største på hhv 80, 75, 70, 66, 60 og 60 cm. Resten lå mellem 45 og 55 cm..

På vej hjem tabte vi gummibåden – noget vi dog først opdagede da vi stod hjemme ved klubhuset.. Tilbage mod Bromølle, hvor vi først passerede Bent med sin lille bil fyldt af gul gummibåd, herefter Tommy med kassen i sin bil… Vi havde tabt den i Hillerslev by, heldigvis uden at forårsage en ulykke, eller smadre gummibåden (tilsyneladende – nu får vi se om den holder luft..), mens kassen lige skal renoveres ….

Tak til alle, der deltog – det var godt at se et par Morsingboer i flokken. Vi startede 10 mand og sluttede 9 mand; lige i underkanten af, hvad der skal til af folk, når vinden er så kraftig, at flåderne blæser mod strømmen når der ikke trækkes, men det gik jo endda 😉

 

Dette indlæg blev udgivet i Klubnyt. Bogmærk permalinket.

6 Responses to Elfiskeri 25. november 2012

  1. Mads skriver:

    Flot klaret!!

  2. Søren Herred Johnsen skriver:

    Ja, det var et ihærdigt team i dag – selv Per svarede fuldt 😉 Jeg er godt nok spændt på, om det er en havørred – jeg synes den er noget smal om haleroden… og farverne ser noget “laksede” ud…

  3. Flemming skriver:

    det var en dejlig blæsende dag,men vi fik hvad vi kom efter,den store er godt nok STOR.Jeg håber også af det er en havørred,det tro jeg nu også det er ,så vi slipper nok med en tur mere ? Det var rart at vi fik besøg af 2 fra http://www.morslf.dk/ så vi kunne lige klare det.

  4. Tyde skriver:

    Flot fisk.Det ligner meget en laks,kan den bruges til avl.

  5. Søren Herred Johnsen skriver:

    Fandt lige det her om avl mellem forskellige laksefisk:

    “….Hybrider, der er meget udbredt i Mörrum, er bestemt også fine fisk, der let forveksles med nystegne laks. Hybriderne, en blanding af laks og havørred, påstås at være golde, og deltager derfor ikke i gydningen. De er derfor helt blanke, selv efter en hel vinters ophold i åen. Selvfølgelig er de ikke så fede som de nystegne, men de ligner bestemt ikke en dansk nedgænger….”

    Og en dambrugers kommentar til andre former for krydsninger:

    Brøding (Fjeldørred x Kildeørred): Stærk og meget smuk fisk.

    Tigerørred (Bækørred x Kildeørred): Traditionel og meget smuk krydsning

    Sølvørred (Bækørred x Fjeldørred): Sjælden krydsning der er sølvfarvet

    Lakse-Røding (Laks x Fjeldørred): Sjælden krydsning med begrænset overlevelse

    Røding-Laks (Fjeldørred x Laks): Er det rene “kiks”

    Regnbue-Laks (Regnbue x Laks): Bliver til “noget pjok”

  6. Flemming skriver:

    info fra Søren : Fra elfiskeriet: Bo har lige ringet og sagt, at det var en havørred han – 96 cm og 8,2 kg. Den største hun var 82 cm og 5,1 kg, så Bromølle kan altså godt kaste flotte fisk af sig. Bo sagde, at vi har opfyldt rognkvoten med de fisk vi har taget, så der bliver ikke mere elfiskeri i år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.